Vrå betydning

Vrå er et dansk substantiv, der i sin kernebetydning betegner et lille, aflukket eller tilbagetrukket hjørne, krog eller sted, ofte præget af skygge, ro eller afsondrethed. Ordet kan både referere til konkrete, fysiske rum – som et hjørne af et værelse – og til mere abstrakte eller billedlige sammenhænge, hvor man beskriver et afsondret eller skjult område.

Betydning og nuancer

I moderne dansk bruges vrå i flere nært beslægtede betydningslag:

• Fysisk hjørne/krog: Et aflukket sted i et rum, en bygning eller et landskab (fx “en mørk vrå”).
• Afsondret sted: En fjern, utilgængelig eller stille lokalitet (fx “en lille vrå af Danmark”).
• Metaforisk brug: Et sted eller en tilstand, hvor man kan gemme sig, søge ro eller være isoleret (fx “hun trak sig tilbage til sin mentale vrå”).

Etymologi

Ordet vrå stammer fra oldnordisk vrá, der ligeledes betød “hjørne” eller “krog”. Det beslægtede oldengelske wrā og norske vrå bærer samme betydning. Roden er formentlig indoeuropæisk og knyttet til forestillingen om noget vredet eller snoet, der danner en indadvendt vinkel.

Eksempler på brug

Nedenfor ses en række autentiske og konstruerede eksempler for at illustrere de forskellige betydninger:

• “Katten lå krøllet sammen i en solstråle i stuen, helt inde i den lune vrå.”
• “Ved foden af klippen fandt de en skjult vrå, hvor de kunne slå lejr.”
• “Hun satte sig i bibliotekets fjerneste vrå for at forberede sig i fred.”
• “Selv i den fjerneste vrå af riget var rygtet om kongens fald nået frem.”
• “Der er en lille vrå i mit hjerte, som altid vil høre til barndomshjemmet.”
• “Plantekassen passede perfekt ind i altanens skyggefulde vrå.”
• “Politiet gennemsøgte hver en vrå af lagerhallen.”

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling og kulturel brug

I middelalderlige danske tekster forekommer vrå især i beskrivelser af borge, kirker og klostre, hvor det betegner smalle kapeller eller opbevaringsrum. Ordet beholdt sin status gennem renæssancen, men fik i romantikken (1800-tallet) en poetisk glød, idet digtere brugte ordet til at fremkalde stemninger af melankoli, introspektion eller hjemstavnslængsel.

I nyere tid er ordet mindre hyppigt i talesproget, hvor “hjørne” eller “krog” ofte foretrækkes, men vrå lever videre som en bevidst litterær eller geografisk markør – fx i stednavne som Vrå (by i Vendsyssel) eller udtryk som “landets fjerneste vrå”.

Relaterede termer og afledte udtryk

• Vråbo – indbygger i byen Vrå, men også spøgefuldt om én der holder sig i baggrunden.
• Vråbelyst – (sjældent) adjektiv om et sted der er dårligt oplyst.
• Vrå-agtig – (neologistisk) noget der minder om en skjult krog.
• Idiom: “at gennemsøge hver en vrå” – at lede ekstremt grundigt.
• Ordsprogslignende vending: “Selv den mindste vrå har lys nok til en tanke” (moderne kreative udtryk).

Brugsfrekvens og register

Ifølge sprogteknologiske korpusser (fx KorpusDK) forekommer vrå relativt sjældent i dagligdags dialog, men hyppigere i skønlitteratur, lyrik og journalistik, når skribenten ønsker en mere malerisk tone. Registeret vurderes som neutralt til let poetisk.

Udtryk i andre nordiske sprog

Sammenfatning

Vrå er et gammelt nordisk ord, der beskriver et lille, ofte halvmørkt eller afsondret hjørne, fysisk såvel som mentalt. Trods aftagende dagligdags brug bærer ordet en rig kulturel og poetisk klangbund, hvilket gør det anvendeligt for skribenter, der søger at fremmane følelsen af det skjulte, det intime og det tilbagetrukne.