Wokeness betydning

Wokeness kan sammenfattes i tre overlappende betydningslag:

• Deskriptivt/positivt: Social og politisk opmærksomhed på diskrimination, ulighed og strukturel skævhed; en stræben efter inklusion og ligebehandling.
• Normativt/progressivt: Et værdiståsted, hvor man aktivt støtter reformer, sprogbrug og praksisser, der skal modvirke ulighed (fx inklusivt sprog, diversitetsinitiativer).
• Kritisk/pejorativt: Bruges af kritikere om det, de opfatter som overdrevent moralsk pres, signalpolitik, dogmatisme eller intolerant aktivisme (fx “cancel culture”).

Hvordan ordet forstås, afhænger ofte af afsenderens holdning, kontekst (akademia, politik, medier) og konkrete sager.

• Rod: Engelsk woke (tillægsord), oprindelig perfektum af wake (“at vågne”).
• AAVE: Udtrykket stammer fra African American Vernacular English, hvor to stay woke længe har betydet at være årvågen over for racisme og social uretfærdighed.
• Historiske markører: Udtrykket optræder i afroamerikansk kultur i midten af 1900-tallet og blev bredt kendt i mainstream engelsk fra 2010’erne (bl.a. i forbindelse med Black Lives Matter).
• Substantivet “wokeness”: Nominel form, udbredt fra 2010’erne til at betegne fænomenet/ideologien/tilgangen.

• Positive konnotationer: Empati, retfærdighedssans, historisk bevidsthed, inklusion, solidaritet.
• Neutrale konnotationer: Kulturel og politisk sensibilitet, opmærksomhed på sprog og repræsentation.
• Kritiske konnotationer: Dydssignalering, censurpres, stammeidentitet, dogmatisme, polarisering.

• Intersektionalitet: Analytisk ramme for, hvordan identiteter (race, køn, klasse m.m.) overlapper og påvirker oplevelsen af ulighed.
• Identitetspolitik: Politik fokuseret på særinteressers/identitetsgruppers erfaringer og rettigheder.
• Diversitet, ligestilling og inklusion (DEI): Politikker og praksisser, der fremmer repræsentation og lige muligheder.
• Politisk korrekthed: Normer for sprog og adfærd for at undgå diskrimination; overlapper, men er ikke identisk med wokeness.
• Dydssignalering: At markere moralsk standpunkt offentligt; ofte brugt kritisk.
• Cancel culture: Social sanktion/udelukkelse for opfattet krænkende adfærd/holdninger; stærkt omstridt fænomen.
• “Anti-woke”: Selvbetegnelse for kritikere/modbevægelse mod det, de ser som wokeness’ overdrev.

• Social retfærdighedsbevidsthed, progressiv bevidsthed, inkluderende/antidiskriminerende tilgang, kritisk bevidsthed (delvist overlappende).

• Ubevidsthed, ignorans, reaktionær (normativt), farveblindhed (ideologi der nedtoner race som kategori), apati. Bemærk: Flere er værdiladede og kontekstafhængige.

• Positivt: “Kurset fremmer wokeness ved at gøre de studerende bevidste om strukturel ulighed.”
• Positivt: “Hendes wokeness viser sig i rekrutteringspraksis, der prioriterer inklusion.”
• Neutralt: “Partiet forsøger at balancere økonomisk politik med vælgernes forventninger til wokeness.”
• Neutralt: “Museet diskuterer, hvordan wokeness påvirker formidlingen af kolonihistorie.”
• Kritisk: “Kritikere mener, at wokeness i medierne skaber selv-censur og ensretning.”
• Kritisk: “Han kalder virksomhedens retningslinjer for et udslag af wokeness og symbolpolitik.”
• Meta-sprog: “I debatten bruges ‘wokeness’ både som ideal og som skældsord.”
• Institutionelt: “Universitetet implementerer DEI-tiltag; nogle beskriver det som wokeness, andre som nødvendige reformer.”
• Arbejdsliv: “HR’s workshop om mikroaggressioner ses af nogle som nødvendig wokeness.”
• Kulturkritik: “Filmens rollebesætning tolkes som et eksempel på wokeness i Hollywood.”

• Før 1960’erne: Stay woke cirkulerer i afroamerikansk tale og musik som advarsel/bevidsthed om racisme.
• 1960’erne: Udtrykket registreres i mainstream-medier som afroamerikansk slang for politisk/social bevidsthed.
• 2010’erne: Global udbredelse via sociale medier og bevægelser mod politibrutalitet og diskrimination.
• Sent 2010’erne-2020’erne: “Wokeness” etableres som omstridt paraplyterm; bliver både heders- og skældsord i kultur- og politikdebatter.

• Ordet woke bruges oftere end wokeness i almindelig dansk; varianten wokisme forekommer især i kritiske sammenhænge.
• Debatten knytter sig til universiteter, kulturinstitutioner, medier, kunst, sprognormer og virksomheders DEI-initiativer.
• Dansk brug spænder fra neutral beskrivelse (“woke strømninger”) til polemisk brug (“wokeness er gået for langt”).

• Udtale (engelsk): /ˈwoʊk.nəs/.
• Ordklasse: Substantiv (ubøj. låneord i dansk brug); tillægsordet er woke.
• Varianter på dansk: wokeness (eng. form), wokisme (dannet efter fransk/tysk mønster; ofte kritisk), anti-woke.
• Bøjning: Ofte uændret i pluralis; genitiv kan dannes med -’ (fx “wokeness’ indflydelse”) eller dansk omskrivning.

• At wokeness udelukkende handler om sprog: Det omfatter også praksis, politik, repræsentation og magtanalyser.
• At wokeness er ensbetydende med censur: Kritikere forbinder det nogle gange med social sanktion, men tilhængere betoner dialog og ansvarlighed.
• At wokeness er én samlet ideologi: I praksis rummer feltet mange retninger og prioriteringer.

• Antiracisme og ligebehandling
• Kønsidentitet, ligestilling og LGBTQ+-rettigheder
• Tilgængelighed og handicap
• Kolonihistorie, repræsentation og kulturarv
• Arbejdskultur, rekruttering og inklusion
• Sprogbrug, benævnelser og mediernes rammesætning

• Vær specifik: Angiv, hvilke praksisser eller politikker der menes (fx rekruttering, sprogpolitik, pensumvalg).
• Kontekstualisér: Klargør, om ordet bruges neutralt, rosende eller kritisk.
• Undgå stråmænd: Referér modpartens opfattelse retvisende, da begrebet er politiseret.

• Social retfærdighed
• Intersektionalitet
• Identitetspolitik
• Politisk korrekthed
• Cancel culture
• DEI (Diversitet, ligestilling/lighed, inklusion)