Xenofobi betydning
Xenofobi betegner en irrationel frygt for, modvilje imod eller direkte fjendtlighed over for mennesker, kulturer eller skikke, der opleves som fremmede. Fænomenet kommer til udtryk gennem negative holdninger, stereotyper, diskrimination eller endog vold mod grupper, der opfattes som “de andre”.
Betydning og afgrænsning
Xenofobi er et psykologisk og sociologisk begreb, der beskriver frygt og fjendtlighed rettet mod alt, hvad der anses for ikke-tilhørende den egen gruppe. Begrebet kan omfatte:
- Afvisning af indvandrere eller flygtninge
- Skepsis over for andre religioner eller minoritetskulturer
- Nedsættende sprogbrug, mobning eller hate-speech
- Diskriminerende lovgivning eller praksis
- Fysisk eller symbolsk vold mod fremmede grupper
Etymologi
Ordet stammer fra græsk:
- xénos (ξένος) = fremmed, gæst
- phóbos (φόβος) = frygt
Sammensat betyder det altså direkte “frygt for det fremmede”. Begrebet blev optaget i flere vesteuropæiske sprog i slutningen af 1800-tallet og i dansk i begyndelsen af 1900-tallet, hvor det især blev brugt i sociologi og psykologi.
Historisk udvikling
| Periode | Nøgletræk |
|---|---|
| Antikken | Begreber om “barbar” versus “borger” skaber tidlige skel. |
| Middelalderen | Religiøse korsfarerfjendtligheder og pogromer bygger på fremmedfrygt. |
| Kolonitiden | Fremstilling af koloniserede folk som underlegne legitimerer magt. |
| 1900-tallet | Nationalsocialisme og apartheid er ekstreme politiske former for xenofobi. |
| Nutid | Global migration og terrorfrygt aktualiserer debatten. |
Synonymer og relaterede termer
- Fremmedfrygt – direkte dansk oversættelse
- Nativisme – politisk holdning, der favoriserer indfødte frem for indvandrere
- Etnocentrisme – vurdering af andre kulturer ud fra egne normer
- Racisme – opfattelsen af, at “racer” er hierarkisk ordnet; kan overlappe med xenofobi
- Nationalisme (eksklusiv) – nationen defineres snævert og afvisende
Antonymer
- Fremmedvenlighed (proksenisk holdning)
- Kosmopolitisme – idéen om verdensborgerlighed
- Interkulturalisme – aktivt samarbejde mellem kulturer
- Multikulturalisme – anerkendelse af flere kulturer i samme samfund
- Xenofili – positiv fascination af fremmede kulturer
Brug i daglig tale og samfundsdebat
Udtrykket forekommer hyppigt i medier, forskning og politik. Eksempler:
- “Partiet kritiseres for xenofobi efter udtalelser om asylansøgere.”
- “Undersøgelsen viser stigende xenofobiske holdninger blandt unge mænd i alderen 18-25.”
- “Lovforslaget blev kaldt xenofobisk, fordi det målrettet ramte religiøse minoriteter.”
- “Kampen mod xenofobi er et fælles ansvar, siger EU-kommissæren.”
I daglig dansk kan man også høre formuleringer som:
- “Der er meget fremmedfrygt i den by.”
- “Hun er ikke racist, men hun lider af ren xenofobi.”
Xenofobi i internationale konventioner og lovgivning
Selv om “xenofobi” ikke altid nævnes specifikt i lovtekster, dækkes fænomenet af flere retsakter:
- FN’s menneskerettighedserklæring forbyder diskrimination på baggrund af race, sprog, religion m.m.
- EU’s rammebeslutning om bekæmpelse af racisme og fremmedfjendtlighed (2008) krimerer hadtale.
- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mod forskelsbehandling.
Konsekvenser og sociologisk perspektiv
Forskning peger på, at xenofobi kan føre til:
- Nedsat social sammenhængskraft
- Segregation i bolig, uddannelse og arbejdsmarked
- Større risiko for politisk ekstremisme
- Psykisk belastning hos minoritetsgrupper
Sociologer forklarer fænomenet gennem teorier om gruppekonflikt, social identitet og økonomisk trussel.
Korte fakta
- Del af ordbogen siden: ca. 1920
- Ordklasse: substantiv (fælleskøn), en xenofobi – xenofobien
- Udtryk: xenofobisk (adj.), xenofob (sb.)
Se også
Referencer
- Den Danske Ordbog, “xenofobi” (online).
- UNESCO: Xenophobia, racism and intolerance, 2022.
- EU Agency for Fundamental Rights: Survey on Xenophobia in Europe, 2021.
- Tajfel, H. & Turner, J. C.: “An Integrative Theory of Intergroup Conflict”, 1979.
- Gallup Danmark: Befolkningsundersøgelse om indvandring og fremmedfrygt, 2023.