Yde betydning

I moderne dansk bruges yde især i fire hovedbetydninger:

• At give eller levere: fx yde hjælp, yde service, yde rådgivning.
• At præstere eller udføre: fx at yde sit maksimale, yde en indsats.
• At bidrage med økonomiske midler: fx yde støtte, yde lån.
• At frembringe eller producere: fx en motor kan yde 150 hk.

Verbet bøjes uregelmæssigt: yder – ydede – ydet. På påbudsfom anbefales yd!

Yde stammer fra oldnordisk ýða og olddansk ythe, som begge betyder “skubbe frem, frembringe, give fra sig”. Ordet er beslægtet med det engelske to yield og gotisk jildan. Den indoeuropæiske rod *gʰelh₃- (at betale/give) går igen i flere germanske sprog.

• Dagligdags: “Hun yder altid sit bedste, når der er travlt.”
• Finans: “Banken vil kun yde lån til projekter med lav risiko.”
• Socialt arbejde: “Kommunen skal yde hjælp til borgere med særlige behov.”
• Sport: “Holdet formåede at yde maksimal modstand i finalen.”
• Teknik: “Solcellerne kan yde op til 400 watt pr. panel.”
• Juridisk: “Arbejdsgiver er forpligtet til at yde erstatning ved arbejdsskader.”
• Militært: “Styrken måtte yde hård modstand under invasionen.”
• Metaforisk: “Kritikerne mente ikke filmen kunne yde romanen retfærdighed.”
• Fast udtryk: “At yde efter evne og nyde efter behov.”

• yde hjælp / tilskud / bistand
• yde modstand
• yde service
• yde retfærdighed
• yde sit bedste

• modtage
• ophøre
• undlade
• forbruge (i teknisk forstand)

I middelalderen blev yde primært brugt om at “yde afgifter” til kongen eller kirken. Senere, i renæssancen, udvidedes brugen til militært sprog (yde troskab, yde modstand). I det 19. og 20. århundrede fulgte en stærk udvidelse i økonomisk-administrativt sprog, bl.a. via lovgivning om “yderkommuner” og “ydele”. I dag dækker ordet alt fra hverdagsudtryk til højteknologiske specifikationer.

Økonomi: “at yde kredit” betegner bankens udlån.

Teknik: Effektangivelser (motoren yder 200 Nm).

Jura: “at yde fuld erstatning” er en juridisk forpligtelse.

Sociologi: “at yde omsorg” beskriver social handling.

• ydelse (substantiv): det, der ydes; fx “sikre ydelser”.
• yder (substantiv): den, der yder; fx “kreditor som yder lån”.
• yderlig (adj.): “yderst, længst ude” – kun etymologisk beslægtet.
• Yder- (præfiks): fx ydervæg, hvor betydningen er “det yderste”.

Yde er et alsidigt verbum, der kombinerer ideerne om at give, præstere og levere. Det bruges i både hverdagssprog, fagsprog og juridisk terminologi. Kendskab til dets nuancer hjælper med at udtrykke handlinger, der indebærer at stille noget til rådighed eller gøre en indsats.