Yin yang betydning

Yin yang betegner i kinesisk filosofi det dynamiske samspil mellem to komplementære, men modsatrettede kræfter eller principper, der tilsammen skaber balance og helhed i universet. Begrebet bruges både metaforisk og konkret til at beskrive alt fra naturfænomener og menneskelige relationer til sygdomsforståelse og kampkunst.

Betydning og grundprincip

Yin og yang er ikke statiske størrelser, men beskriver en kontinuerlig bevægelse mellem to poler:

• Yin forbindes traditionelt med mørke, kulde, passivitet, det feminine, indadvendthed og nat.
• Yang associeres med lys, varme, aktivitet, det maskuline, udadvendthed og dag.

Ingen af delene kan eksistere uden den anden; de skaber og begrænser hinanden i et evigt kredsløb. Symbolsk illustreres dette bedst af taijitu-symbolet – den velkendte cirkel med den sorte (yin) og den hvide (yang) dråbe, som hver især rummer et punkt af sin modsætning.

Etymologi og skrifttegn

Ordene stammer fra de kinesiske skrifttegn:

• 陰 (yīn) – “skyggefuld side af bjerget”, “nordvendt”, “kvindelig”, “mørk”
• 陽 (yáng) – “solrig side af bjerget”, “sydvendt”, “mandlig”, “lys”

I klassisk kinesisk naturbeskrivelse henviste yin og yang oprindeligt til, hvilken side af et bjerg der henholdsvis lå i skygge eller sollys. Heraf udvikledes den generelle idé om polariteter.

Historisk udvikling og filosofisk kontekst

Begrebet kan spores tilbage til Yi Jing (易經, “Forvandlingernes Bog”), der formodentlig blev nedskrevet omkring 800-500 f.v.t. Senere blev yin-yang-teorien central i daoismen (taoismen) og fik indflydelse på:

• Konfucianismen
• Traditionel kinesisk medicin (TCM)
• Kinesisk kosmologi og astrologi
• Martial arts som tai chi og kung fu

Tabel: Typiske yin- og yang-attributter

Eksempler på brug i sprog og kultur

Nedenfor ses en række almindelige (og mindre almindelige) anvendelser af ordet eller konceptet:

• “Der er yin og yang i ethvert forhold – vi komplimenterer hinanden.”
• “Designerens farvevalg skaber en yin-yang-balance mellem mørke og lys.”
• TCM-lægen vurderer patientens yin-yang-ubalancer før urter ordineres.
• I kampsporten tai chi stræbes efter flydende skift mellem yin (modtagende) og yang (angribende) bevægelse.
• “Yin-yang-symbolet pryder mange smykker og tatoveringer som tegn på harmoni.”
• Softwareudvikleren taler om “yin-yang-forholdet” mellem front-end (synligt) og back-end (usynligt) kode.
• Psykologien kan beskrive bevidste (yang) og ubevidste (yin) processer som komplementære.

Synonymer og relaterede begreber

Der findes ingen perfekte ét-ordssynonymer på dansk, men følgende udtryk bruges ofte i beslægtet betydning:

• Dualitet / dualisme
• Polaritetsprincip
• Komplementaritet
• Taiji (det “Store Ultimative”, helhedsprincippet som rummer yin og yang)
• Wu ji (det “Grænseløse”, tilstanden før polaritet)

Antonymer og modsætninger

Paradoksalt nok er yin og yang hinandens antonymer, men udgør samtidig en helhed. Hvis blot den ene del nævnes særskilt, fungerer den anden som naturligt antonym:

• Antonym til yin: yang
• Antonym til yang: yin

Yin yang i moderne videnskab og populærkultur

Selv om begrebet stammer fra oldkinesisk kosmologi, bruges det i dag som metafor i mange felter:

• Fysik: Partikel–antipartikel, bølge–partikel-dualitet
• Biologi: Sympatisk (yang) vs. parasympatisk (yin) nervesystem
• Psykologi: Maskulin vs. feminin energi (jungiansk ide)
• Design: Kontrast, balance, positivt/negativt rum
• Popkultur: Marvel-figuren Cloak & Dagger, Star Wars’ lyse og mørke side af Kraften

Vigtige nøglebegreber (kort opsummeret)

• Ikke absolutte: Alle fænomener indeholder kimet til deres modsætning.
• Cirkulær bevægelse: Når yin kulminerer, fødes yang og omvendt.
• Dynamisk balance: Målet er ikke statisk lighed, men harmonisk vekslen.
• Anvendelighed: Filosofi, medicin, ernæring, kampsport, kunst, ledelse.

Se også

• Taijitu-symbolet
• Daoisme
• Yi Jing (Forvandlingernes Bog)
• Traditionel kinesisk medicin

Kilder og henvisninger

Chen, Ellen: The Tao Te Ching: A New Translation and Commentary (1998).
Needham, Joseph: Science and Civilisation in China, Bd. 2 (1956).
Unschuld, Paul U.: Medicine in China: A History of Ideas (1985).
Yi Jing (klassisk tekst), oversættelser af Richard Wilhelm (1924) og John Minford (2014).