Zionisme betydning

Zionisme betegner den politiske, kulturelle og religiøse bevægelse, der arbejder for at sikre et nationalt hjemland for det jødiske folk i det historiske land Israel (også kaldet Zion). Begrebet dækker i dag både den oprindelige nationale selvstændigheds­bevægelse fra slut-1800-tallet og en bred vifte af ideologiske, politiske og kulturelle strømninger, der relaterer sig til staten Israel, jødisk selvbestemmelse og diasporajøders forhold til det hellige land.

Betydning og hovedidé

Zionisme beskriver grundlæggende stræben efter jødisk national selvbestemmelse. Den bygger på tre nøgleantagelser:

• Jøderne udgør et folk (ikke blot en religiøs gruppe).
• Dette folk har historisk tilknytning til landet Israel/Zion.
• Selvbestemmelse kræver et suverænt territorium, hvor flertallet er jødisk.

I nutiden spænder zionisme fra sekulær patriotisme til religiøs messianisme, fra venstreorienteret arbeiderzionisme til højreorienteret revisionistisk zionisme.

Etymologi

Den danske parallelform sionisme forekommer stadig, men zionisme er i dag langt det mest udbredte.

Historisk udvikling

Zionismen opstod som et svar på antisemitisme, nationalisme og assimilation i 1800-tallets Europa.

1. Førofficiel fase (før 1897) – religiøse og proto-nationelle drømme om tilbagevenden til Zion.
2. Den første zionistkongres (1897) – organiseret af Theodor Herzl i Basel; formulerede Baselprogrammet.
3. Britisk mandat & Balfour-erklæringen (1917) – international legitimering af et “nationalt hjem” for jøder.
4. Statsoprettelsen (1948) – staten Israel udråbes; zionisme går fra idé til realitet.
5. Efter 1948 – fokus forskydes mod immigration (aliyah), statens udvikling og diaspora-relationer.

Ideologiske strømninger

• Politisk zionisme – diplomati og folkeret, Herzl.
• Arbeider-/socialistisk zionisme – kibbutzbevægelsen, Ben-Gurion.
• Revisionistisk zionisme – Jabotinsky; større territoriale krav, liberal-økonomisk.
• Religiøs zionisme – ser staten som et skridt mod messiansk forløsning.
• Kulturzionisme – Martin Buber, Ahad Ha’am; vægt på hebraisk sprog og kultur frem for politisk stat.

Eksempler på brug

Ordet zionisme indgår i både neutral, positiv og kritisk sprogbrug:

• “Kibbutzbevægelsen var et produkt af arbeiderzionismen.”
• “FN’s Generalforsamling vedtog i 1975 resolution 3379, der ligestillede zionisme med racisme.”
• “Efter Murens fald oplevede man en ny bølge af zionistisk immigration fra Østeuropa.”
• “Nogle ortodokse grupper afviser zionisme af teologiske grunde.”
• “Begrebet post-zionisme udfordrer den traditionelle nationale fortælling i Israel.”

Synonymer og relaterede termer

• Sionisme – ældre stavemåde.
• Zionistisk bevægelse – paraplybetegnelse for verdensomspændende organisationer.
• Aliyah – jødisk immigration til Israel, ofte betragtet som en zionistisk handling.
• Jødisk nationalisme – bredere paraply, hvor zionisme er hovedstrømmen.

Antonymer og kritik

• Antizionisme – ideologisk opposition mod zionisme; kan være politisk, religiøs eller kulturel.
• Diasporisme – idé om, at jødisk kultur trives bedst uden én nationalstat.
• Binationalisme – foreslår én stat for både jøder og palæstinensere.

Kritikere hævder, at zionisme kan føre til diskrimination af ikke-jødiske grupper, mens tilhængere ser den som en legitim form for selvbestemmelse.

Ordbogsoplysninger

Ordklasse: substantiv (fælleskøn), en zionisme, ubøjeligt.
Udtale: [siˈoˀnis̩mə] eller [sajɔˈniːsmə].
Afledninger: zionist (sb.), zionistisk (adj.).

Statistik og udbredelse

Danske korpusser viser stigende brug af ordet i 1940’erne, 1967 (Seksdageskrigen), 1973 (Yom Kippur-krigen) og 2000’ernes Intifadaer. Google Ngram for dansk peaker i 1970’erne.

Se også / videre læsning

• Benny Morris – “Righteous Victims”
• Walter Laqueur – “A History of Zionism”
• Shlomo Sand – “The Invention of the Jewish People” (kritisk)
• Israel Ministry of Foreign Affairs – historiske dokumenter
• FN’s resolution 181 (1947) & 3379 (1975)

Med sin rige historie, varierede strømninger og intense politiske betydning er zionisme et centralt begreb for at forstå både jødisk identitet og Mellemøstens moderne historie.