Zionist betydning

Zionist betegner grundlæggende en tilhænger af zionismen. I nutidig brug spænder betydningen fra en generel support for Israels ret til at eksistere som nationalstat for det jødiske folk til mere specifikke politiske projekter, f.eks. støtte til jødisk indvandring (aliyah), kulturel revitalisering (hebraisk sprog og kultur) eller konkrete territoriale og sikkerhedspolitiske positioner.

• Bred betydning: Person der ser zionisme som jødisk national selvbestemmelse og legitimerer en jødisk stat.
• Smal/ideologisk betydning: Tilhænger af en bestemt retning (f.eks. politisk, religiøs, socialistisk eller revisionistisk zionisme).
• Konfusionspunkt: Ikke alle jøder er zionister, og ikke alle zionister er jøder. Betegnelsen handler om en politisk/national idé, ikke om religiøs tro eller etnicitet.

Ordet zionist kommer af Zion (dansk også Sion), et bibelsk navn for en bakke i Jerusalem og i udvidet forstand for Jerusalem og det Hellige Land. Substantivet zionisme (også stavet sionisme på dansk) blev udbredt i slutningen af 1800-tallet; den tysk-jødiske skribent Nathan Birnbaum brugte formen Zionismus i 1890’erne. På dansk ses både zionist/zionisme og sionist/sionisme.

• Før 1800-tallet: Zion som religiøst og kulturelt symbol i jødedommen (længsel efter Jerusalem og genopbygning).
• Slut 1800-tallet: Moderne, sekulær nationalbevægelse opstår i Europa som reaktion på antisemitisme og nationalisme. Theodor Herzl formulerer politisk zionisme (Der Judenstaat, 1896); første zionistkongres i Basel (1897).
• 1917-1947: Balfour-erklæringen, britisk mandat i Palæstina, organisatorisk opbygning af det jødiske samfund (Yishuv), indvandring og institutioner.
• 1948: Oprettelsen af staten Israel; zionismen skifter fra statsprojekt til støtte for statens konsolidering, immigration og sikkerhed.
• Efter 1967: Nye skillelinjer om grænser, bosættelser og fredsproces; fremkomst af religiøs zionisme som drivkraft i dele af bosætterbevægelsen samt kritiske strømninger (post-zionisme).
• Nutid: Mangfoldige fortolkninger fra liberale/venstreorienterede zionister (ofte for to-statsløsning) til nationalkonservative og religiøse varianter. Også kristen zionisme i dele af den evangelikale kristendom.

I dagligsprog bruges “zionist” i både deskriptiv og normativ betydning:

• Neutral deskription: En person/organisation der arbejder for jødisk national selvbestemmelse og/eller støtter Israel som jødisk stat.
• Politisk selvbetegnelse: Mange omtaler sig selv som liberale, progressive eller religiøse zionister for at markere værdigrundlag.
• Kritisk brug: Begrebet bruges også i kritik af politikker, der opfattes som zionistisk motiverede. I nogle sammenhænge bruges ordet polemisk eller som skældsord; det kan glide over i konspirationstænkning eller antisemitiske stereotypier, hvilket bør undgås.

Det er vigtigt at skelne mellem zionisme (en politisk/national idé) og jøde/jødiske (religiøs/etnisk identitet). Debatten om hvorvidt anti-zionisme overlapper med eller adskiller sig fra antisemitisme er kompleks og omstridt.

• “Hun beskriver sig som liberal zionist og arbejder for en to-statsløsning.”
• “Partiets program er zionistisk, med fokus på jødisk indvandring og integration.”
• “Som religiøs zionist ser han staten som led i en åndelig proces.”
• “Organisationen er udtalt anti-zionistisk og afviser idéen om en jødisk nationalstat.”
• “Historikeren gennemgår forskelle mellem kulturel og politisk zionisme i mellemkrigstiden.”
• “Hun er zionist, men kritiserer regeringens bosættelsespolitik.”
• “Begrebet ‘post-zionisme’ anvendes i analyser af israelsk identitet efter 1990’erne.”
• “Nogle aktivister afviser at blive kaldt zionister, selv om de støtter Israels eksistens, men ikke visse politikker.”

• Synonymer/varianter: sionist (stavemåde), tilhænger af zionismen, pro-zionist (engelskpræget).
• Nær-synonymer (med forbehold): Israel-tilhænger, pro-israelsk (overlapper delvist, men ikke identisk).
• Antonymer: anti-zionist; i nogle sammenhænge post-zionist (kritisk eller “efter-zionistisk” perspektiv).
• Afledte former: zionisme/sionisme (substantiv), zionistisk/sionistisk (adjektiv).

• Ligmedtegn mellem “zionist” og “jøde”: Fejlagtigt. Zionisme er en politisk/national idé; jødiskhed er en religiøs/etnisk/kulturel identitet.
• Generaliserende brug: At omtale “zionister” som en ensartet gruppe med skjulte motiver er misvisende og kan fodre konspirationsteorier.
• Skældsordsbrug: Ordet bruges i nogle miljøer nedsættende; det forringer den saglige debat og kan have antisemitiske undertoner.

• Ental: en zionist/sionist; zionisten
• Flertal: zionister/sionister; zionisterne
• Adjektiv: zionistisk/sionistisk (fx “zionistisk bevægelse”)
• Substantiv afledning: zionisme/sionisme

• Zion (Sion), Jerusalem
• Zionisme / sionisme; anti-zionisme; post-zionisme
• Aliyah (jøders indvandring til Israel)
• Yishuv (det jødiske samfund i Palæstina før 1948)
• Kibbutz, Haganah (historiske institutioner/organisationer)
• To-statsløsning, en-statsløsning (politiske modeller)
• Nationalisme, selvbestemmelse, diaspora

• Zionist = tilhænger af zionismen, dvs. jødisk national selvbestemmelse og en jødisk stat.
• Bruges både neutralt, positivt og kritisk; kræver kontekst for præcis betydning.
• Har flere ideologiske retninger og en kompleks historisk udvikling.
• Bør ikke forveksles med jødisk religiøs eller etnisk identitet.