Bebyggelse Krydsord

Vi fandt præcis ét ord med 2 bogstaver, der passer til 'Bebyggelse'.

1. By: Større, tættere bebyggelse med blandede funktioner, infrastruktur og institutioner, som danner et komplekst bysamfund. Ordet rummer alt fra historiske kerner til moderne forstæder og transformationer, og bruges som overbegreb for urban bebyggelse.

Kun et enkelt ord på 4 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Bebyggelse'.

1. Lejr: Midlertidig eller semipermanent bebyggelse med telte, barakker eller lette strukturer, etableret til ophold og drift. Lejre kan være civile, militære, humanitære eller rekreative, og rummer typisk ordnede zoner for logi, forsyning og sikkerhed.

Her er 2 muligheder på 5 bogstaver, der passer til 'Bebyggelse' i dit krydsord.

1. Bydel: Et afgrænset område i en by med egen identitet, bebyggelsesstruktur og lokale knudepunkter. Bydelen kan være historisk opstået eller planlagt, og rummer blandinger af bolig, erhverv og kultur, hvor byrum og mobilitet binder helheden sammen.

2. Getto: Bebyggelse præget af social og ofte etnisk segregation, med særlige udfordringer omkring tryghed, beskæftigelse og integration. I dansk kontekst bruges det også politisk om områder med målrettede indsatser, fysisk omdannelse og boligmæssig blanding.

Disse 4 ord på 6 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Bebyggelse'.

1. Bosted: Et sted hvor man bor, fra individuelle boliger til institutionelle botilbud og samlinger af boliger. Ordet kan også pege på sociale og organisatoriske rammer omkring bebyggelse, eksempelvis botilbud med fællesskab, pleje eller pædagogisk støtte som en del af stedet.

2. Campus: Et samlet universitets- eller uddannelsesområde med bygninger, boliger, service og grønne rum. Campus fungerer som en planlagt bebyggelse, der integrerer læring, forskning og hverdagsliv, og kan være bynært, perifert eller danne en selvstændig bydel.

3. Koloni: Bosættelse etableret af en magt eller gruppe uden for hjemlandet, med egne institutioner og bebyggelse. I overført betydning kan det også betegne organiserede samfundsformer som myrekolonier eller kolonihaver, altså en struktureret bebyggelse i miniature.

4. Skurby: Samling af skure eller lette bygninger, typisk knyttet til store anlægsprojekter eller industrielle aktiviteter. Bebyggelsen rummer drift, lager og ophold under en bygge- eller produktionsperiode, og kan udvikle et eget hverdagsliv og interne ruter.

Her er 9 muligheder på 7 bogstaver, der passer til 'Bebyggelse' i dit krydsord.

1. Barakby: Midlertidig eller semipermanent bebyggelse af barakker, opført ved byggerier, militær basis eller krisetider. Den organiseres som en mini-by med stier, forsyninger og fællesrum, og kan senere nedrives, omdannes eller integreres i permanente strukturer.

2. Boplads: Et område hvor mennesker har slået sig ned, ofte brugt om forhistoriske eller arkæologiske bosættelser. I overført betydning kan det betegne enhver form for varigt eller midlertidigt opholdssted, hvor fællesskab, ressourcer og struktur danner en helhed.

3. Ferieby: Planlagt fritidsbebyggelse med boligenheder, stier, fælles service og rekreative tilbud. Den kan være sæsonbetonet eller helårsåben, og er designet til overskuelighed, sikkerhed og naturkontakt, ofte med bilfri zoner og naturnære materialer.

4. Forstad: Bebyggelse ved byens rand med boligdominerede kvarterer, lokal service og pendlertrafik. Forstæder rummer mange typologier fra parcelhuse til etagebyggeri, og udvikles i stigende grad med knudepunkter, blandede funktioner og bedre kollektiv infrastruktur.

5. Hytteby: Samling af små fritids- eller midlertidige hytter, opstillet som en landsby med stier og fællesarealer. Den bruges ved festivaler, ferieanlæg eller nødsituationer, og kan udgøre en skalerbar, enkel bebyggelsesform med lav miljøbelastning.

6. Kaserne: Militært beboelses- og funktionsanlæg med sovesale, administration, træningsfaciliteter og værksteder. Som bebyggelse kan den være samlet i en lukket enhed eller indgå i byens struktur, og repræsenterer en særlig type disciplineret, funktionelt rumprogram.

7. Kvarter: Et mindre område i en by med særligt præg, typisk afgrænset af gader, parker eller funktioner. Kvarterets bebyggelse afspejler tidslag, ejerformer og typologier, og danner rammen om hverdagens netværk, handel og sociale mødesteder.

8. Landsby: Mindreskala bosættelse på landet, ofte med klynge- eller vejbystruktur, kirke og fællesarealer. Landsbyens bebyggelse afspejler historiske driftsformer, sociale bånd og topografi, og fornyes i dag med nænsom fortætning og modernisering.

9. Nabolag: Lokal bebyggelsesenhed oplevet gennem hverdagsliv, relationer og nærmiljøets faciliteter. Ordet fremhæver den menneskelige skala i bebyggelsen, hvor tryghed, overskuelighed og tilgængelig service gør området til et sted, man kender og bruger dagligt.

Her er 4 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Bebyggelse' i dit krydsord.

1. Beboelse: Bygningsmasse eller enheder indrettet til at bo i, fra små lejligheder til hele boligkomplekser. Ordet kan også henvise til den del af en ejendom, der er beregnet til ophold, i kontrast til erhverv eller sekundære funktioner som lager og teknik.

2. Garnison: Militært anlæg eller byområde, hvor tropper er stationeret og understøttes af faciliteter. I bredere forstand betegner det også den stedbundne militære tilstedeværelse, som har præget byudvikling, infrastruktur og bebyggelsesstrukturer i historiske perioder.

3. Metropol: Meget stor, kompleks bymæssig bebyggelse med regional eller global betydning, stærk infrastruktur og kulturtilbud. Metropolen rummer flerkernede bydele, høj tæthed og ikonisk skyline, og fungerer som motor for innovation, økonomi og mangfoldige livsformer.

4. Teltlejr: Lejrbebyggelse baseret på telte, ofte opført hurtigt ved arrangementer, nødsituationer eller feltoperationer. Den repræsenterer det mest fleksible og mobile niveau af bebyggelse, hvor infrastruktur, sanitet og logistik etableres i enkle, midlertidige systemer.

Et enkelt ord med 9 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Bebyggelse'.

1. Kollegium: Beboelsesanlæg for studerende, ofte med fælleskøkkener, studiepladser og sociale rum. I bymæssig forstand udgør kollegier en særlig bebyggelsestype med midlertidige beboere, tæthed og fællesskab, som understøtter uddannelsesmiljøer og mobilitet i byen.

Vi har fundet 3 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med 'Bebyggelse'.

1. Bebyggelse: En samlet koncentration af bygninger, ofte planlagt som et område med private, offentlige eller blandede funktioner. Begrebet bruges også bredt om den måde mennesker har bosat sig på et sted, fra historiske bopladsers klynger til moderne byudvikling.

2. Satellitby: Planlagt bymæssig bebyggelse uden for storbyen, forbundet via infrastruktur og selvforsynende med service. Den aflaster bykernen, skaber arbejdspladser og boliger, og kan fungere som eksperimentarium for nye byformer, mobilitet og bæredygtige løsninger.

3. Økosamfund: Planlagt bebyggelse med fokus på bæredygtighed, fælles ressourceforvaltning og økologiske principper. Boliger, infrastruktur og sociale strukturer integreres for lavt klimaaftryk og stærke fællesskaber, ofte med lokal fødevareproduktion og cirkulære løsninger.

Vi har fundet disse 25 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Bebyggelse':

1. Boligområde: Et geografisk afgrænset område domineret af boliger og tilhørende funktioner som legepladser, stier og service. Det kan være planlagt som kvarterer med bestemte typologier, målgrupper og tæthed, fra villagrunde til tæt-lav bebyggelse og etageejendomme.

2. Containerby: Bebyggelse opført af modulære containere, anvendt til midlertidig bolig, kontor eller service. Den muliggør hurtig opskalering og flytbarhed, og har vundet indpas i nødboliger, festivaldrift og byggepladslogistik, ofte med fokus på genbrug og fleksibilitet.

3. Feriecenter: Sammenhængende bebyggelse med overnatning, aktiviteter og service målrettet turister og familier. Typisk indrettet med hytter, lejligheder, badeland og sportsfaciliteter, og udgør en planlagt mini-by, der kombinerer rekreation, drift og logistik.

4. Havneområde: Bebyggelse og infrastruktur ved vandet, med kajer, lagerhaller, værksteder og nyere blandede byfunktioner. Mange havne transformeres i dag til bykvarterer med boliger, kultur og erhverv, hvor industriarv og maritime spor bevares i bybilledet.

5. Slumkvarter: Tæt bebyggelse med mangelfuld infrastruktur, dårlige boligforhold og uformelle strukturer. Begrebet beskriver sociale og fysiske udfordringer, men også vitalitet, selvorganisering og gradvise forbedringer, når investeringer, rettigheder og planlægning mobiliseres.

6. Bofællesskab: Bebyggelse hvor beboere deler fælles faciliteter og sociale aktiviteter, men har egne boliger. Formen findes i mange varianter, fra familie- til seniorfællesskaber, og lægger vægt på deleøkonomi, nærhed og medskabelse i det byggede miljø.

7. Erhvervspark: Landskabeligt orienteret erhvervsbebyggelse med campusagtig struktur, lav tæthed og fælles faciliteter. Den tiltrækker ofte teknologivirksomheder og hovedsæder, og prioriterer repræsentative facader, let adgang og høj kvalitet i omgivelser og drift.

8. Etagebyggeri: Bebyggelse med flere etager, typisk i form af lejlighedskomplekser, karréer eller fritstående blokke. Ordet dækker både klassiske murstenskarreer og moderne højere komplekser, og forbindes med bymæssig tæthed, fælles adgangsforhold og delte udearealer.

9. Villakvarter: Et område med større, fritliggende boliger, ofte med arkitektonisk variation og rummelige haver. Det forbindes med lav trafik, høj boligkvalitet og et grønt præg, og kan i historisk kontekst henvise til mondæne forstadslommer omkring ældre bykerner.

10. Almene boliger: Boligbebyggelser ejet af almene boligorganisationer, med huslejeprincippet og socialt sigte. Disse områder er centrale i dansk boligpolitik, rummer blandede boligtyper og beboergrupper, og udgør ofte planlagte helheder med service, grønne arealer og kulturtilbud.

11. Blokbebyggelse: Fritstående etage- eller punkthuse, ofte i serier med grønne mellemrum og fælles faciliteter. Typisk opført i det 20. århundrede som rationelt byggeri, og rummer både almene og private boliger, med fokus på lys, luft og adskilte trafikniveauer.

12. Erhvervsområde: Planlagt bebyggelse til virksomheder, kontorer, håndværk og service, med fleksible grunde og parkeringsarealer. Området omfatter ofte grønne kiler, stier og kantfunktioner, og kan gradvist udvikle sig mod mere blandede bymæssige strukturer.

13. Flygtningelejr: Humanitær bebyggelse indrettet til midlertidigt ophold for fordrevne, med logi, sundhed, skole og forsyning. Den er både fysisk struktur og social organisering, hvor standarder, sikkerhed og værdighed søges sikret under pres og skiftende behov.

14. Boligbebyggelse: En samlet bebyggelse bestående af boliger, ofte planlagt og realiseret som et projekt med fælles udtryk og infrastruktur. Begrebet tæller både offentligt støttede og private udviklinger, og bruges i planlægning, lokalplaner og arkitektoniske beskrivelser.

15. Industrikvarter: Område med produktions- og lagerbygninger, logistik og tekniske anlæg, ofte med særskilt vejstruktur. Bebyggelsen kan transformeres over tid til blandede funktioner, hvor tidligere fabrikker omdannes til erhverv, kultur, boliger og kreative miljøer.

16. Karrebebyggelse: Sammenhængende etagebyggeri omkring indre gårdrum, som skaber klare gaderum og private fællesarealer. Denne byform er klassisk i danske bykerner, kombinerer tæthed og lys, og muliggør funktionsblandinger med butikker, service og boliger i samme struktur.

17. Parcelhusområde: Område med fritliggende enfamiliehuse på individuelle grunde, ofte planlagt med stille veje og grønne lommer. Kendetegnet er ejerskab, havebrug og lav tæthed, og det udgør en central del af danske forstadsbebyggelser fra efterkrigstiden og frem.

18. Rækkehuskvarter: Område med sammenbyggede enfamiliehuse i rækker, typisk med egne haver og fælles stisystemer. Denne bebyggelsesform balancerer privatliv og fællesskab, og ses ofte i forstæder og nye udstykninger med tæt-lav struktur og ensartet arkitektonisk udtryk.

19. Sommerhusområde: Lavt bebygget fritidsområde med fritliggende huse, naturpræg og begrænset helårsbeboelse. Området reguleres ofte med særlige lokalplaner om bebyggelsesprocent, materialer og beplantning, og danner sæsonbetonede fællesskaber og stille vejnet.

20. Sygehuskompleks: Større bebyggelse med hospitalets afdelinger, logistik, tekniske anlæg og ofte patienthotel. Det udgør en by i byen med vejnet, parkeringshuse og forbindelsesgange, hvor helhedsplan, adgangsforhold og drift er tæt koordineret for effektiv behandling.

21. Højhusbebyggelse: Samling af bygninger med betydelig højde, ofte brugt som vartegn og tæt beboelse i byer. Den kan rumme boliger, erhverv eller blandede funktioner, og signalerer urbanitet, effektiv arealudnyttelse og ikonisk skyline i planlagte byområder.

22. Kolonihaveområde: Tæt-lav fritidsbebyggelse med små huse og haver, organiseret i foreninger med fælles regler og faciliteter. Kolonihaverne danner særlige grønne bylommer, hvor dyrkning, nærhed og enkelhed er bærende, og hvor bebyggelsens skala er nænsomt reguleret.

23. Seniorbofællesskab: Bebyggelse målrettet ældre, som kombinerer selvstændige boliger med fælles faciliteter og netværk. Den understøtter tryghed, social kontakt og hverdagsstøtte, og kan være organiseret som almene boliger, andel, ejer eller en blandet foreningsstruktur.

24. Universitetsområde: En bebyggelse bestående af undervisningsbygninger, laboratorier, kollegier og servicefaciliteter. Området struktureres ofte med klare zoner, stiforbindelser og byrum, og skaber et akademisk mikro-samfund med både offentlig adgang og specialiserede funktioner.

25. Andelsboligforening: En bebyggelse eller ejendom ejet i fællesskab af beboere via en forening, der råder over boligerne. Ordet dækker både enkeltstående ejendomme og større bebyggelser, hvor økonomi, vedligehold og fællesarealer forvaltes demokratisk af andelshaverne.

Tak fordi du læste vores artikel "Bebyggelse krydsord". Som krydsordsekspert hos Homepage.dk håber vi, at de 50 forskellige løsningsforslag har givet dig inspiration og hjulpet dig videre i din opgave - enten du manglede ét enkelt ord eller flere mulige svar til samme ledetråd.

Hvis du stadig mangler den helt rigtige løsning, så husk at tjekke bogstavlængde, krydsende bogstaver og synonymer - ofte gemmer det rigtige svar sig blandt nærliggende ordformer. Prøv også at kombinere nogle af vores forslag med din egen viden om lokaliteter, historisk bebyggelse eller regionale betegnelser, som kan være brugbare for netop dit krydsord.

Vil du se flere løsningsforslag eller slå op i andre temaer, så kan du finde masser af hjælp og flere krydsordsløsninger på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores samling, så der altid er nye idéer at hente.

Vi håber, du fandt det, du søgte - ellers er du altid velkommen til at vende tilbage med spørgsmål eller ønsker til fremtidige emner. God fornøjelse med krydsordene!